Vores målgruppe
Børne- og Ungehjemmet i Ringsted er et lille og hjemligt, pålideligt miljøterapeutisk anbringelsessted for børn og unge i alderen 14–23 år.
Vi tilbyder et trygt, struktureret og omsorgsfuldt miljø til unge, der har brug for nære, stabile relationer og et sted, hvor de kan trives og udvikle sig.
Vores målgruppe er tilknytningsforstyrrede og/eller omsorgssvigtede børn og unge med psykosociale, emotionelle eller personlige vanskeligheder.
Det kan være unge, der har været i kontakt med kriminalitet, UKN, har et begyndende eller lettere misbrug, eller som lever med en psykiatrisk diagnose som f.eks. ADHD, ADD, en mild grad af autisme, lettere kognitive udfordringer eller en begyndende personlighedsforstyrrelse. Det kan også være unge med angst, depression eller andre sociale problemer.
Fælles for målgruppen er, at de har et mellem funktionsniveau og profiterer af tydelig struktur, forudsigelighed og en anerkendende, relationsbåret tilgang.
Vi har plads til 6 børn og unge, hvilket giver mulighed for tæt voksenkontakt, høj faglighed og et trygt fællesskab.
Hverdagen er præget af struktur, omsorg og respekt for den enkeltes behov – og af medarbejdere med solide faglige og menneskelige kompetencer.
Målgruppen omfatter børn og unge anbragt efter Barnets Lov § 43, stk. 1, nr. 6 og stk. 3, samt efter Serviceloven §§ 76 og 107.
Vi modtager ikke
- Børn og unge, der er personfarlige eller udadreagerende
- Unge med massivt misbrug eller behov for afrusning
- Unge med indgribende fysiske handicap eller omfattende plejebehov
- Unge med aktiv spiseforstyrrelse